tirsdag den 4. august 2015

Eftertanker ...

Udenfor er der pænt gang i regn og torden – og det er rart at være inden døre.


De sidste par dage er der blevet vasket og ordnet og sovet og konsumeret. Og det næsten aller vigtigste – Mille er kommet hjem på sin plads i klubben. I går aftes fik hun en sidste gang spændt hjulene under sig og så gik vi sammen gennem Hørsholm til Rungsted Havn – en smuk tur på godt en times tid. Det var rart at komme langsomt derned og dele også den tur sammen, og det var varmt nok til at gå i bare tæer og T-shirt. I klubben fik Mille en ordentlig vasketur og blev nusset efter alle kunstens regler og kysset og krammet inden hun blev lagt ind på sin hylde til alle de andre. Tror de var gensidigt glade for at se hinanden igen. Hun er både ydmyg over, at mange af de andre er meget ældre end hende, men samtidig også fuld af fortælle- og delingsglæde, og det virkede som om de andre gerne ville høre.

Turen har været en fantastisk oplevelse af Danmarks mange hjørner og ansigter. Der er mange mange smukke steder og der er helt utrolig mange rare og generøse og imødekommende mennesker derude – og jeg er stolt af, at bo i et land hvor der er så megen godhed og skønhed.

For min egen del lander jeg stille og roligt. 
Fysisk har jeg det rigtig godt. Tror jeg har været meget obs på min krop undervejs og lyttet til dens signaler, lavet masser af stræk og behandlet den så meget og så godt jeg kunne, og også fået behandlinger undervejs. Og så har jeg indimellem valgt at ro kortere end lysten egentlig var til hvis jeg har følt, at kroppen bad om det. 
Jeg tror at de fire dage i Marstal har betydet meget for at landingen har været så god; der var så godt at være og der var tid til at indstille systemet på, at det snart var slut. At turen endte med at blive 6 uger har sikkert også haft indflydelse på, at vi efterhånden var ret klar til at gå i land. 
Endelig betød det meget for den gode landing at hele den sidste dag på alle måder var så fin! Tak især til Henrik og Niels for at møde os derude og hjælpe os med at slå landingshjulene langsomt ud.

Jeg tror eftervirkningerne vil vare længe – men allerede nu ved jeg at jeg er blevet meget rigere. 
Der blevet flyttet en del på det med at være i nuet og slippe bekymringer – men der er helt sikkert stadig plads til forbedringer! Troen på at jeg er under store vinger og at jeg får præcis det jeg har brug for af udfordringer og af styrke er vokset. Især når jeg har kigget tilbage – men indimellem har det også været muligt at rykke lidt på følelserne i nuet, og det er jo især der, forskellen kan begynde at mærkes.

Jeg har hele tiden troet på at det var muligt for os at gennemføre – og samtidig har jeg også vidst, at der kan ske meget uforudset, lige fra en sten der slår hul i Mille til at jeg får en større roskade eller bare er uheldig og glider på en sten og forstuver en arm eller…. og så kan man jo altid møde en speedbåd der ikke når at se os i farten – og alt muligt andet. Vejret f.eks.!!! Troen har hele tiden været en blanding af en fuld og hel overbevisning og så en respekt og ikke at tage noget for givet, fordi man ikke kan planlægge virkeligheden.

Uden helt at kunne forklare, så tror jeg også jeg er blevet bedre til at give og modtage – til at elske og blive elsket. Noget med at lukke ned for de kræfter der samtidig kæmper for at favne og kæmper for at holde på afstand fordi lykken, glæden, kærligheden indimellem kan være overvældende, og det føles som om, at hvis der slukkes for begge haner, så er der kun en frit strømmende fred tilbage, som gør udveksling indlysende og ligetil. Glæder mig til at mærke strømningen forplante sig i hverdagen, som så småt begynder at åbne sig. Glæder mig også til at have lidt tid sammen med min Jacob nu – det er ikke en given sag at have en ægtefælle der synes det er ok at hele sommeren bliver afsat til anden side! Tak Jacob – for at jeg måtte udleve min drøm!

Tak til alle jer som har fulgt os. Det har betydet usigelig meget at mærke undervejs – alle de fine hilsner og alle jer der helt konkret har givet os husly eller på anden vis hjulpet os på vej. Tror ikke helt jeg kan sætte ord på hvor stor en forskel det har gjort – så det eneste ord jeg kender er bare: Tak!

Det er godt at drømme stort – det er godt at komme ud – og det er godt at komme hjem!
Og alle steder er der velsignelse der ligger og venter på at blive åbnet!

3 kommentarer:

  1. Ordet tak 🙏 ja hvad er det endlig for et ord, det er frihedens ord, lystens ord og respektens ord, så Nenia TAK fordi du tog os med på din fantastiske rejse, at rejse gennem dine bogstavers forklaring giver MIG en føgelse af at jeg også har været med Danmark rundt. Lande" gør vi nogen sinde det ?? Lad os fortsætte rejsen. TAK TAK TAK

    SvarSlet
  2. Hej Og tak for din beretning. Har først lige fundet den, og har læst det hele i løber af i går og idag. Dejligt at møde et kajak menneske med tro på bønnens kraft og englevagt. En smuk fortælling og en stor bedrift.
    Mvh
    Keld

    SvarSlet
  3. Spil Guns n roses uden registrering og gratis. Spillet anbefales kun til danske deltagere.

    SvarSlet