Når det er overskyet hjælper de lyse nætter ikke så meget, så vi pakkede med pandelampe og lagde ud kl 4:15. Skal være ærlig og sige at jeg ikke var så kæk ved revet. Havde kigget på det i går fra fyret, men det ligger inde på skydeområdet så jeg synes det var svært på afstand at se om bølgerne var 50 cm eller 2 m ...
Nuvel - lissom sidste sommer nynnede jeg på en gammel velsignelse da vi stævnede ud, sammen med en gælisk en af slagsen som begynder med "deep peace of the running wave to you". For mig kan gamle velsignelser og gamle salmer noget særligt og de ligger hjemmevant i min mund. Med dem mærker jeg hvad jeg godt ved - at der altid blir passet på mig og at jeg altid har mange engle omkring mig ...uden helt at kunne forklare hvudden jeg ved det.....måske er det bare lissom når man ved at der er kærlighed i hjertet...
Det var lavvande og indimellem bare 20 cm dybt rundt i svinget ved det smukke fyr - og dér var det så - revet! Det går efter sigende 40 km ud i havet, det larmer som en jetmotor og når man nærmer sig føles det som en mur. Men jeg vil vove at påstå at pludselig var det som om der var en port - en åbning - og jeg kom igennem med en håndfuld bølger på under 1 m lige i hovedet - ... og så var Vadehavet slut. Jeg skulle så helst lige ud af skydeområdet inden festen helt kunne begynde. Men jeg tror det må være den stilleste Vesterhavsmodtagelse af en Danmark Rundt-roer!
Dagen gik op ad kysten som bare er så fin, meditativ, øde, imødekommende og dialogisk. Lidt bølger og strøm kom ind skråt bagfra og vi lavede zig-zag for at være lidt nænsom mod min krop. Mille vil helst enten gå med bølgerne ind mod land eller (allerhelst) ligge på tværs som om hun gerne ville til Skotland - det ku også være sjovt ....en anden gang! Zig-zag blir lidt længere men kroppen arbejder mindre og jeg skal ikke nå noget. Nænsomhed blev dagens overskrift. Både havets modtagelse, måden at ro på og tankerne. Der er mange ting der kan vendes og reflekteres på - og måske afsluttes på sånen tur. Jeg prøvede at tage forskellige opgør op - lægge ud med den hudløst ærlige version og derefter prøve med den nænsomme. Både i forhold til andre og i forhold til mig selv. Det slog mig at det føles meget nemmere at føle nænsomhed overfor én der signalerer: "det her kan jeg, det her kan jeg ikke, her har jeg brug for hjælp eller støtte eller trøst". For mig føles det uendelig meget sværere hvis en person kun signalerer:" jeg kan, jeg forstår, jeg ved, jeg har styr på" - hvis sandheden opleves anderledes ...og måske er det især dér der er brug for nænsomhed - men jeg synes det er svært. Ville ønske jeg kunne det min mormor kan. Hun er 101 og har altid mødt alle ens. Måske kan det læres...
Dagen var lang og havet var fint så det endte med at blive lidt langt - håber min krop smiler alligevel.
Nogen søde livreddere tilbød at køre mine tasker op til campingpladsen mens jeg gik med Mille. Både hun og jeg er fine og nyvaskede nu - og om lidt skal jeg ha et lille zip whisky for at runde Blåvands huk - hvor vandet som man kan se er blåt - lissom sandet i Hvide Sande er hvidt! Det andet billede er fra stranden i morges lige inden afgang - jeg synes den var så fin!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar