Eftertanker ...

Udenfor er der pænt gang i regn og torden – og det er rart at være inden døre.

De sidste par dage er der blevet vasket og ordnet og sovet og konsumeret. Og det næsten aller vigtigste – Mille er kommet hjem på sin plads i klubben. I går aftes fik hun en sidste gang spændt hjulene under sig og så gik vi sammen gennem Hørsholm til Rungsted Havn – en smuk tur på godt en times tid. Det var rart at komme langsomt derned og dele også den tur sammen, og det var varmt nok til at gå i bare tæer og T-shirt. I klubben fik Mille en ordentlig vasketur og blev nusset efter alle kunstens regler og kysset og krammet inden hun blev lagt ind på sin hylde til alle de andre. Tror de var gensidigt glade for at se hinanden igen. Hun er både ydmyg over, at mange af de andre er meget ældre end hende, men samtidig også fuld af fortælle- og delingsglæde, og det virkede som om de andre gerne ville høre.

Turen har været en fantastisk oplevelse af Danmarks mange hjørner og ansigter. Der er mange mange smukke steder og der er helt utrolig mange rare og generøse og imødekommende mennesker derude – og jeg er stolt af, at bo i et land hvor der er så megen godhed og skønhed.

For min egen del lander jeg stille og roligt. 
Fysisk har jeg det rigtig godt. Tror jeg har været meget obs på min krop undervejs og lyttet til dens signaler, lavet masser af stræk og behandlet den så meget og så godt jeg kunne, og også fået behandlinger undervejs. Og så har jeg indimellem valgt at ro kortere end lysten egentlig var til hvis jeg har følt, at kroppen bad om det. 
Jeg tror at de fire dage i Marstal har betydet meget for at landingen har været så god; der var så godt at være og der var tid til at indstille systemet på, at det snart var slut. At turen endte med at blive 6 uger har sikkert også haft indflydelse på, at vi efterhånden var ret klar til at gå i land. 
Endelig betød det meget for den gode landing at hele den sidste dag på alle måder var så fin! Tak især til Henrik og Niels for at møde os derude og hjælpe os med at slå landingshjulene langsomt ud.

Jeg tror eftervirkningerne vil vare længe – men allerede nu ved jeg at jeg er blevet meget rigere. 
Der blevet flyttet en del på det med at være i nuet og slippe bekymringer – men der er helt sikkert stadig plads til forbedringer! Troen på at jeg er under store vinger og at jeg får præcis det jeg har brug for af udfordringer og af styrke er vokset. Især når jeg har kigget tilbage – men indimellem har det også været muligt at rykke lidt på følelserne i nuet, og det er jo især der, forskellen kan begynde at mærkes.

Jeg har hele tiden troet på at det var muligt for os at gennemføre – og samtidig har jeg også vidst, at der kan ske meget uforudset, lige fra en sten der slår hul i Mille til at jeg får en større roskade eller bare er uheldig og glider på en sten og forstuver en arm eller…. og så kan man jo altid møde en speedbåd der ikke når at se os i farten – og alt muligt andet. Vejret f.eks.!!! Troen har hele tiden været en blanding af en fuld og hel overbevisning og så en respekt og ikke at tage noget for givet, fordi man ikke kan planlægge virkeligheden.

Uden helt at kunne forklare, så tror jeg også jeg er blevet bedre til at give og modtage – til at elske og blive elsket. Noget med at lukke ned for de kræfter der samtidig kæmper for at favne og kæmper for at holde på afstand fordi lykken, glæden, kærligheden indimellem kan være overvældende, og det føles som om, at hvis der slukkes for begge haner, så er der kun en frit strømmende fred tilbage, som gør udveksling indlysende og ligetil. Glæder mig til at mærke strømningen forplante sig i hverdagen, som så småt begynder at åbne sig. Glæder mig også til at have lidt tid sammen med min Jacob nu – det er ikke en given sag at have en ægtefælle der synes det er ok at hele sommeren bliver afsat til anden side! Tak Jacob – for at jeg måtte udleve min drøm!

Tak til alle jer som har fulgt os. Det har betydet usigelig meget at mærke undervejs – alle de fine hilsner og alle jer der helt konkret har givet os husly eller på anden vis hjulpet os på vej. Tror ikke helt jeg kan sætte ord på hvor stor en forskel det har gjort – så det eneste ord jeg kender er bare: Tak!

Det er godt at drømme stort – det er godt at komme ud – og det er godt at komme hjem!
Og alle steder er der velsignelse der ligger og venter på at blive åbnet!

Fred - dag 42 - 26 km - 1232 km

Månen lyser ind gennem vinduet - her er stille og fredfyldt, både udenfor og indeni.
Vågnede i morges (søndag morgen) til det mest stille vand vi har haft på hele turen. Tog faktisk en video hvor jeg tænkte, at når man så den ville man tænke at lyden var slået fra - men der var bare kun et lille pip hist og pist og et mikroskopisk skvulp indimellem. Jeg var bange for om mobilen ville løbe tør igen så Catherina havde lovet at ringe på reservemobilen og vække klokken 6 for en sikkerheds skyld - tak kære du! For at være der igen igen.
Vi kom langsomt af sted og gled ind i fjorden som efterhånden vågnede og fik liv. Langs kysten kom der lidt efter lidt flere huse hvor folk sad i søndagsmorgensolen og fik morgenmad og nød at få luftet lidt mere af den lyse hud i varmen. Rundt om første store hjørne skimtede vi så først Egernsund og siden Rinkenæs (hæ hæææ - nu har jeg ikke bare set byen men også hørt kirkeklokkerne hvor Rapanden Rasmus kommer fra :-) Jeg havde tænkt at se det lidt an mht hvor meget eller lidt vi kunne skære af fjorden der i svinget. Der skulle krydses sejlrende over til det fredede Holnis og derfra til Rinkenæs - men der var fredeligt og stille og man kunne mageligt have sået kruspersille og små både lå midt i sejlrenden med deres fiskestangsmediterende ejere .....det var vist ok at smutte over hvis bare vi lige havde et øje på de få speedbåde der af og til susede forbi. Efterhånden røg jakken og den yderste rotrøje i varmen - og da vi passerede spidsen på Holnis åbnede bunden af fjorden sig med hele Flensborg by, der ligner en kæmpe storby i forhold til hvad vi er vant til. Tilbage på den danske side benyttede vi det rolige vand til at ta en halv km baglæns - bortset fra at jeg så ikke ved om den skal trækkes fra i kmregnskabet :-) så er det megasjovt, både teknisk og fysisk. Man bruger virkelig kroppen helt anderledes. Vi nærmede os Okseøerne og det tidspunkt hvor vi nok ville møde Lille My og Niels. Der var mange kajakker at vælge mellem men de var oftest to eller flere - pludselig blev vi råbt an af TO roere ??????? Det var Niels - OG Papasan!! Tænk hvilken overflod. Der blev krammet og smilet og glædet. Gaia og Lille My lagde sig på hver sin side af Mille og hun var så glad at hendes hjerte næsten flød over. Niels hev en champagne og fine glas frem - ja ....det gør vi ellers aldrig - drikker på vandet - men det gjorde vi altså - bare lidt! Lover det ikke sker igen!!!! Men hvor var det fint. Efter lidt glædesdeling spurgte Henrik efter den lille engel jeg har lånt af ham og haft i vestelommen hele vejen - for han ville ro videre ud på det blå og gerne ha hende med......WHAT - hvor er det fedt at du tar af sted Papasan. Hvor er det dig velundt. Hils hvis du kommer til Marstal! Efter afskeden fortsatte vi andre indad i fjorden - det var rart og hjemligt at ro sammen og lande i både sjæl og krop. Bedre end jeg på nogen måde selv kunne have fundet på. Tak Niels - at du tænkte på det; det gjorde godt for hele min landing. Næsten inde i bunden mødte vi Anne og Betty fra den lokale klub som bare havde hørt rygtet og ville sige tillykke og følge med den sidste lille km hvis der var ok, og det var det.
Og der der var den så den lille træbro mellem Danmark og Tyskland. Måske 20 m lang og kun for fodgængere. Og på højre side af den står Grænsesten nr 1 - i dagens anledning med en lille allé af flag op til, sat af Papasan og Niels, så det var tydeligt hvilken vej vi skulle. På broen stod et par gode folk og ventede - det var Fylkir som gjorde turen sidste år og hans kæreste Lene. Vi rullede en gang til hver side og gled så lisså stille ind mod bredden. Mille kom med et lille glædessuk; hun er endnu under to år gammel og har allerede oplevet så meget - det er så flot Mille! Du er den bedste kajak i verden! Jeg krammede hende og kyssede hende og gik så op og krammede Fylkir og Lene .....og så stod den der.
Grænsestenen!
Som jeg har drømt om lige siden jeg begyndte at ro for godt to år siden. Det var en meget enkel og stærk oplevelse at lægge hånden på den og mærke at vi gjorde det. Nu er vi i mål.
Der blev snakket og udvekslet og der var så meget delingsglæde. Og gemt under broen lå der en hilsen fra Lars som tog turen for mange år siden og som hjemme i Rungsted Kajakklub har lært mig så meget - ikke mindst på solofrigivelsesuddannelsen i vinter. Tak Lars - hvor var det helt vildt sødt af dig at lægge en hilsen da I var forbi. Og tak også Fylkir og Lene. Det var så betænksomt af jer at komme forbi i toerkajakken. Efter at ha vinket til dem blev jeg vasket (så Niels' bil ikke skulle lugte alt for meget af gnu :-) og fik rent tøj på. Bilen blev pakket ... i bil kommer man til broen fra Tysklandssiden så vi krydsede grænsen mange gange med tasker og kajakker og pagajer :-)
Og så gled vi stille af sted i Octavia - lissom for 6 uger siden, - bare den anden vej. Niels havde sendt billede til Catherina og til min Jacob og Lailah og der kom de varmeste hilsner retur fra hele min familie og festen hvor de var. Tak at I havde mig med der hvor I var. Og tak Catherina at du har været med til så stærkt og nænsomt at bære mig.
Lillebæltsbroen og Storebæltsbroen er altid særlige at køre over. Elsker i det hele taget broer og elsker især ved netop de to broer at kigge efter hvordan strømmen laver tegninger i vandet og både laver de smukkeste mønstre og samtidig også fortæller hvordan det ville være at ro der lige nu - noget der hurtigt kan skifte. Da vi nærmede os Køge blev vi overhalet af en dyttende bil med to kajakker - HEY det var Lars og Annemarie på vej hjem fra Korsør. Vi hoppede lige ind på en rasteplads og fik krammet. Hvor var det fedt!!! lige at støde på jer der.
Vi nærmede os København og fik den smukkeste solnedgang som afslutning på turen. Der kom hilsen fra Papasan som har slået telt op med udsigt til Sønderborg. Årh hvor jeg ønsker dig den smukkeste tur for sjæl og krop og hvor jeg glæder mig over at du var med i dag og at du endelig er af sted igen sammen med Gaia. Vi ankom til Brådebæk og stødte på vores nabo Bente og fik håndkrammet og -kysset varmt gennem det åbne bilvindue - og så var vi hjemme. Jacob havde hejst flaget og jeg hoppede op i favnen på ham - nu er vi hjemme. Helt hjemme.
Der er blevet pakket ud og hængt ting og tøj til tørre og hygget og snakket og delt en Talisker. Og så fik jeg vejet alt mit gear - selv med en vandreserve der er i bund og en proviantbeholdning der ligeså, så var der 60,6 kg. Ikke underligt at Mille ruller lidt anderledes når hun er lastet til langtur.
Hun ligger i haven og sover. I morgen skal hun vaskes lissom alt andet. Jeg skal lande og have et par dage hvor der er tid til at eftertankerne kommer når de er klar - men jeg er glad og fredfyldt - og jeg er lykkelig for at jeg fik lov at få drømmen for to år siden og for at den nu er blevet til virkelighed.

Hjemme

Vi er hjemme i bjælkehytten -
Mille ligger ude i haven og jeg har siddet i køkkenet en times tid med en whisky og min Jacob!
Jeg er træt nu og skal i seng - men i morgen vil jeg glæde mig til at skrive om en fantastisk og smuk landing -
hvor sol og vand var mere sommer end nogensinde på hele turen - hvor Niels og Papasan Henrik mødte os derude ved Okseøerne og hjertet sang og sjælen smilede ..og Papasan roede videre ud på det blå (YES hvor er det godt) - hvor Niels og jeg langsomt tog den ind mod grænsestenen hvor vi fik den fineste modtagelse af Fylkir og Lene .... og alt det andet gode.
Mille sover allerede - med smil på læben over at været landet og over at ha ligget i Flensborg Fjord mellem Lille My og Gaia - og jeg er glad og fredfyldt!
Tak - og sov velsignet!

Grænsestenen ...

Glæde - dag 41 - 60 km - 1206 km

Vi er i Flensborg Fjord...og her er næsten helt stille.

Vågnede 3:46 - lidt før vækkeuret og til det klareste månelys - 4:41 var alt pakket sammen - 5:27 var det hele båret ned på stranden hvor vi var gået i land, og så var det tid til morgenmad - og 6:15 var vi på vandet.
Det var så smukt at ro ud langs Ærøs majestætiske skrænter og klitter som rejser sig nogen steder helt lodret. Et godt stykke oppe ad kysten krydsede vi så over til Als - et smukt og stille og fredfuldt kryds og de store skibe holdt sig på afstand. Det er utroligt hvor stille der kan være når lyden fra land og brænding er væk - og det er godt for sjælen tror jeg. I frokostpausen opdagede jeg at min mobil er ved at gå ned - batteriet aflader af sig selv på få timer ....men det er jo også sidste blogindlæg inden vi er hjemme. Efter frokost gik det videre ind langs Als og Kegnæs. Der begyndte at være mere vind og lidt dønninger lidt skråt bagfra så ind imellem zig-zaggede vi lidt for at skåne kroppen - vi prøvede også at lege indianere og padle kun i den ene side for at komme lige frem :-) men ikke så længe.... I den situation er det vigtigste ikke at være hurtig men at skåne kroppen. Det er jo i det hele taget top vigtigt, og jeg har på hele turen brugt masser af stræk og behandlingsgreb fra min body-sds uddannelse som jeg tog for få år siden.
Krydset til fastlandet fra Kegnæs var der lidt mere gang i med bølger og mange sejlskibe. Vi brugte bøjerne - det er både sikrere og sjovere og så kan man tjekke hvor meget der skal korrigeres for vind og strøm.
.......og så nåede vi fjorden ....det er en usigelig stor og fin følelse!
Det åbne hav som i så høj grad har været vores følgesvende og ven forsvandt bag os og landet åbnede sine arme og favnede os.
I morgen er der kun fjord foran ... tror ca vi lander kl 14 plus/minus -
Vi glæder os - til turen ind gennem fjorden, landingen, turen gennem Danmark - og til at komme hjem!
Men lige nu glæder vi os over at være her - Flensborg Fjord er et meget fint sted at være! Måske er stedet her en smule privat.... ved det ikke - men der ligger en kajak så det må være gode mennesker :-)

Nedtælling - dag 40 - 0 km - 1146 km

Hvis nogen fra start havde fortalt at der ville stå "dag 40" på bloggen en dag så ....det var nok meget godt ikke at vide det :-)
Solen har skinnet og alle kommer ud af deres huler og mødes og snakker og hygger.
Er så småt begyndt at sige farvel .... Til Lone og hendes mand som er naboer - det var faktisk Lone der skubbede på for at jeg skulle kontakte fyens.dk og jeg har med hende haft en dejlig følelse af at der var nogen der lige havde et øje på os. De gode folk på biblioteket er der også blevet sagt tak til - Lasse og Iben og ...Annemie (??sorry fik ikke spurgt dig) - for husly og strøm og sofa og de første 498 sider i "vi, de druknede". Og en kvinde her på campingpladsen som har planer om en 9000 km tur med hund og elcykel ned gennem Europa - lige nu er hun her med sin mand på en ferie hvor de skiftes til at lægge dagsplanen uden at den anden nødvendigvis ved med hvad. Og så mødte jeg Nick og Nete og deres lille Neo - en lille familie som for nogle år siden stoppede op og sagde: hvad har vi brug for - penge, karriere ..nej vi har brug for hinanden. Og så har de rejst og boet lidt rundtomkring - og oplevet at systemet ikke rigtig er gearet til at man fx har bopæl på en campingplads i en periode. Men lige nu er de her og har åbnet en campingvogn midt i Ærøskøbing "Bohemian Food & Art" hvor de sælger smoothies og vege-mad ...og der hviler en smuk nærværsfred og levendehed over dem og deres lækre lille krudtugle og de udlever så fint Papasans ord om at universet står i kø for at opfylde vores ønsker.

I morgen meget tidligt drager vi syd og vest om Ærø og over til Als. Det er ikke det største eller mest befærdede kryds, men jeg har altid respekt for kryds - og samtidig glæder vi os begge to til de sidste fine hop ind mod Sønderjylland. Håber at nå Broager men det vil dagen vise.
Jeg har en sidste ting jeg gerne vil nå at lære - at være stolt af mig selv! Synes altid det blir lidt med noget forbehold og lidt med en tanke om at det altid skal følges med ydmyghed. Det sjove er, at det gør det! Jeg er fuldt ud klar over hvormange jeg står på skuldrene af og har fået hjælp og støtte fra og at der er store vinger omkring mig og jeg er dybt taknemmelig - men jeg viger heletiden lidt tilbage for at være stolt og har lidt en uforklarlig hybris/nemesisforestilling. Den vil jeg gerne begrave derude på havet i morgen - og lade den afløse af glæden over alt hvad vi har klaret og oplevet.
Og så nærmer slutningen sig.
Lige nu tror jeg på en landing på søndag. Jeg har gjort mig mange tanker om hvad jeg har lyst til og brug for. Hele min familie er den dag til Ezras barnevelsignelse - véd at nogen af jer gerne ville ha taget imod mig, men det er dejligt at tænke på at I er sammen når jeg lander.
Lille My og Niels henter os og ror os i møde - Mille glæder sig SÅ meget til at se lille My - og jeg tror på, at jeg med dét får en langsom landing og at hvis nogen er på de kanter og har lyst til at sige hej inde på landjorden, så vil det være smadder hyggeligt. Det er vildt at det er så snart ...Tanken om , at om få dage skal vi måske en smut på Øresund med Papasan og Gaia er ret dejlig ... Og søndag aften er der udsigt til at sove derhjemme med Jacob ved siden af .... Vi begynder at lægge an til landing - og det er godt!
Fred og alt godt!

Tid2 og stænger - dag 39 - 0 km - 1146 km

Det har igen været en fin dag med god tid. I går var mere skiftende regn og sol - i dag har mere været heldagsregn. Nåh ja og blæst men det tæller ikke rigtig mere :-)
Største nye input er at jeg har knækket 3 teltstænger det sidste døgn - det er ikke så fedt. Teltet er mit helle og det er en stor usikkerhedsfaktor hvis jeg pludselig ikke er sikker på at det holder. Elsker mit lille telt, men havde store problemer med stængerne allerede sidste år (ved også at Niels havde det, og har hørt rygter om at Erik - som er RHBerobrer - også har haft det med Helsport). Troede der var styr på det nu med nye stænger - har brugt mine reserve stænger og krydser fingre for de sidste nætter. Hvis nogen har nogen teltstangsengle i overskud, så send dem gerne. Har helt lavpraktisk fået lov at flytte til pladsen overfor hvor der er mere læ, og selvfølgelig brugt Papasans råd om at stille Mille så hun tar lidt af vinden. Det er hun helt cool med - hun mander sig op og gør sine skuldre lidt bredere og ved at jeg regner med hende :-)
Og så har jeg igen været på biblioteket med "vi, de druknede". Det er så spændende at læse netop her og så stærkt at blive suget ind i en verden hvor havet betyder alt og hvor en knægt på 14 har set sin far ca 2 mrd hverandet år ... Og hvor der blir skelnet mellem havets ubarmhjertighed, hvor der dog trods alt er en gensidig respekt og hvor godt sømandsskab betyder noget - og så krigens ubarmhjertighed, som bare slagter tilfældigt og nådesløst. Da jeg ankom spurgte de super søde folk på stedet om jeg havde læst avisen - og der var vi så - Mille og jeg :-)
Aftensmaden er indtaget - nogen havde efterladt et rødløg i køkkenet så der kom lidt variation i linserne :-)
Vil kravle i soveposen og læse videre - lytte til regnen og blæsten - synge duet godnatsang med Mille som ikke har været så renvasket på hele turen - og tænke på at i morgen blir min sidste dag på biblioteket med sofaen og "vi, de druknede".

Tid - dag 38 - 0 km - 1146 km

Det har været en rigtig rar dag med god tid. Blæsten er lidt blevet en grundtilstand og de voldsomme regnskyl der kommer mellem solskinnet også - men det er fint.
Dagen begynder altid med havregrød med frisk eller tørret frugt og måske nødder - i dag også kanel!! Efter maden kom Andrea fra fyens.dk forbi - der kommer nok en lille notits om Mille og mig i avisen i morgen. Derefter stod den på tøjvask - når nu der helt luxusagtigt er en vask og masser af varmt vand! og der var helt luxusagtigt peberlaks til frokost! Det meste af turen har den stået på rugbrød - eller rugknækbrød da det hjemmebagte slap op - med kippers i olie. Jeg har en del fødevarer jeg ikke kan tåle (hvede, sukker/honning/sødemidler, komælkeprodukter, kød over havoverfladen, kaffe) og alt er frysetørret jeg har kunnet opstøve er fx fyret. Aftensmaden er røde linser med olivenolie og karry. Kajakmad (som altid er i lugen når der er brug for hurtig energi) er tørret frugt og nødder - og frisk frugt og grønt er fantastisk i det omfang det er muligt. Nåh - det var lige et kostindspark som flere har spurgt til.
Resten af dagen sad jeg i en sofa på biblioteket og læste "vi, de druknede" - er næsten oppe på 200 sider - gys hvor er den spændende. Tankevækkende med ham der rejser en halv verden rundt i sin søgen og pludselig tænker over hvad han vil gøre når han finder den han leder efter??? Hvad skal der så ske? ....uden øvrig sammenligning gav det lige en tanke om hvordan det blir at komme hjem ....
Marstal bibliotek er også touristinfosted og der kommer vildt mange og spør om alt - og de er vildt imødekommende på stedet og ringer gerne for udlændinge og spørger til ledige værelser eller hvad det måtte være. Som om at ting som udgangspunkt er mulige!
Hjemme igen stod jeg i køkkenet og kogte mine linser - og kom i snak med Maren som er her med cykel og telt og er meget åben overfor livet og verden og mennesker. Dejligt. Efter maden inviterede hun på et slag 500 og jeg sendte en kærlig tanke til min mormor som jeg spillet det med utallige gange. Maren er 16 og har så mange fine historier om mødet med mennesker - dejligt at det er noget flere oplever.
Nu vil jeg putte mig med min bog - og lytte til vinden og havet som spiller godnatsymfoni for Mille og mig.

Vingesus - dag 37 - 0 km - 1146 km

Dagen har været så fin - og tilmed regnede det ikke helt så meget som lovet.
Efter morgenmaden kyssede jeg Mille og satte kurs mod centrum. I den sydlige ende af havnen mødte jeg en flok fra Marstal kajakklub som var på vej af sted ud af havnen og om på nordsiden (hvor der er læ). Det var hyggeligt at se alle kajakkerne på græsset og alle folkene i våddragt og med forventning i øjnene. Og der var en Nuka - lillesøster til Mille!
Var først omkring touristinfo/bibliotek og fik lidt materiale OG fik lånt "vi, de druknede" som om noget er en Marstal hjemstavnsroman. Fandt så søfartsmuseet hvor der netop var rundvisning ved en gut som selv havde været ude at sejle fra han var 14!!! Og som yngste mand skulle han lave mad til den lille besætning i det lille skur midt på dækket.
Det er så vildt at mærke historiens vingesus over Marstal. Den lille by der for mange nok er udkantsdanmark har haft den største flåde efter København og der er fantastiske historier om storhed og mod og vilje - og om søfolk der kender alle havets ansigter og bare er mega gæve! - mange var meget aktive under krigen - mange mistede livet!
Ellers har jeg købt ind og provianteret, vandret rundt ved havnen og kigget på indsejlingen og hele området hvor der engang har ligget mange værfter, set kirken hvor der er SYV skibe i loftet - nogen af dem meget store og en af dem en coaster. Var forbi Pia som laver smykker - bla med grønlandske sten! og derudover har hun designet et helt lokalt smykke med bølge og havsymboler.
Efter en smut hjemme og lidt aftensmad gik kursen mod en lille aftensang i kirken ....som var overraskende pænt fyldt. Vi sang bla "det dufter lysegrønt af græs" som også blev sunget da Jacob og jeg blev gift for 12 år siden - den er SÅ smuk og jeg nød den. Og præsten havde en enkelt oplæsning og lagde ud med "Jesus sagde til dem: vær ikke bekymrede for noget....." Hmmm - det er vist altid godt at blive mindet om! Herefter var jeg forbi en super hyggelig irsk pub hvor Pia og hendes Lasse dukkede op med Mai-Britt og Johnny fra Gråsten. De er nogen smadder hyggelige mennesker med fed humor og det var nemt at være - i en atmosfære med god specialøl og irsk livemusik.
Det suser godt derude - og jeg har bestemt mig for at prøve at vente med at tjekke vejret og bare synke lidt ned i min tykke bog. Nyde det lille sted med højt til himlen og vingesus
- nåh ja, - og stor kreativitet som man ser på billedet :-)

Ferie - dag 36 - 16 km - 1146 km

Det regner i Marstal men vi er under tag - eller Mille ligger udenfor teltet og bliver fin og ren i den vildeste regn.
I morges var der stille i Bagenkop. Det havde regnet om natten, men det var stilnet af og vi begyndte at kunne se hvor vi var, og vi skulle først af sted om eftermiddagen når vinden havde lagt sig en smule, så der var god tid til at se sig om. Teltet blev pakket ned da det var tørt og en super sød havnefoged gav os koden til et opholdsrum med varme og strøm hvor man kunne spise og hvile og det hele og Mille kunne ligge lige udenfor.
Der var også tv og jeg så noget om nogen der skulle lære at blive lykkelige - slippe deres bekymringer og selvbebrejdelser og høje krav til sig selv og sån. På et tidspunkt blev de spurgt om hvad de ville hvis de kunne gøre LIGE hvad de havde lyst til ...... Tankevækkende - det skal gerne indrømmes at jeg de seneste dage har været lidt tudevorn - nok bare fordi jeg er lidt slidt. Men ....hvis jeg helt frit kunne vælge hvordan jeg ville bruge min sommer ...? Det tog mindre end et sekund at svare, at jeg ville gøre præcis hvad jeg gør lige nu! :-)
På et tidspunkt kom Brita og Morris ind og satte sig - norsk/engelsk par som havde været sammen i 56 år og sejlede rundt i deres katamaran. Der var så god ånd omkring dem. Jeg synes 56 er flot - hvortil de svarede at de var meget tolerante og at de ikke havde forventet så meget så ....livet var godt! Vi snakkede og udvekslede og har en gensidig stående invitation hvis vi kommer på hinandens kanter - men de var godt nok nogen fine mennesker! Der var i det hele taget mange søde og imødekommende mennesker i Bagenkop!
Niels har været god at opdatere mig med vejrudsigter og kl 15:30 lagde vi ud i meget stille vand og pænt med fralands/rygvind. Efterhånden som vi kom nordpå blev på mere pålands og i krydset til Ærø kom det pænt ind fra venstre med op til 8 m/s så der var lidt at se til. Jeg havde travlt med at synge så Mille tog sig af YEEEEEHAAAAAAW (kan staves på mangfoldige måder) som det hører sig til når man surfer med bølger både bagfra og fra siden!
Nu er vi landet her - de næste tre dage siger nonstop regn og 9-11 m/sek, så vi tar en lille Marstalferie. Jeg skal se det fine søfartsmuseum og kirken som har mange skibe i loftet - bla en coaster!! Og måske kan jeg finde et bibliotek og bure mig inde med "vi, de druknede" som er den store Marstal-roman.
Jeg har hørt om at det kan være svært at lande efter Danmark Rundt fordi det pludselig er overstået. Her hvor vi mangler under 100 km er det måske fint lige at trække i bremsen og så få en god landing når vi er umiskendeligt klar!
Tror jeg vil trække i overtræksbukserne og regnslaget og tjekke byen ud..... og måske gå efter noget god rødvin til aftensmaden i morgen ....

Det skal nok gå - dag 35 - 31 km - 1130 km

Er landet i Bagenkop og bortset fra lidt fjern lyd af lidt nattebrænding er byen ret stille.
Vågnede i morges - ved siden af Jacob! Det har været så dejligt at ses og nyde og dele lidt tid og verden og oplevelser - og at blive holdt om. Vi var indkvarteret på det der har været den maritime efterskole og vores værelse hed "Agersø" - og jeg blev varm om hjertet. Sidste år efter vi havde krydset Storebælt var jeg i kirke på Agersø og oplevede en super fin præst, Rikke, som havde nogen tankevækkende ord om at skabe underskud og overskud hos andre! 
Formiddagen stod på nedpakning og jeg smuttede i Rudkøbing kirke hvor dagen handlede om det, at en gren i den ene ende sidder på et træ og modtager næring og i den anden ende giver frugt til glæde for fx mig, som elsker æbler. Når der både modtages og gives blir der jo så gennemstrømning ...
Jacob skulle have Hanne og Jesper, super gode folk han har arbejdet sammen med, med til København, og tog også mig med, først ud og kigge lidt på havet ved Spodsbjerg og så til Nan, som vi kender fra tidligere festivaler - jeg har fået lov at være i hendes "gæsteværelse" - en campingvogn i haven. Tak Nan - selvom det blev kort. 
Det var lidt hårdt at sige farvel til Jacob, men det var rart at kramme farvel og vide at der ikke går så længe før vi ses igen. Da de var kørt sank jeg lidt ned i et hul hvor der lå en lille dramaqueen og havde lidt medlidenhed med sig selv og syntes verden var lidt uoverskuelig. Prøvede at tjekke dmi's udsigter - de føltes lidt håbløse - og så mistede jeg netforbindelsen. Efter lidt tid ringede jeg til Niels og sagde at jeg følte mig lidt slået ud - han tjekkede fcoo og snakkede det igennem time for time - og sagde at jeg godt kunne nå Bagenkop sent i aften. Det ville være SÅ fedt. Det var ikke vindstille og sån, men det var ok. Tak Niels!!! for sparring og for at give mod og tro. Snakkede også med Catherina som var så cool og sagde "det er bare dit mønster at du kører lidt op når der ikke er en plan eller den der er forsvinder - nu har du fået en plan af Niels så bare følg den". Rart at få klare øjne udefra - og så sagt med så meget kærlighed! Ringede til Jens som både kunne og ville komme med det samme med Mille og køre mig til Spodsbjerg! Tak altså!!! Undervejs kom der hilsen fra Papasan hvor han havde gjort sig overvejelser om nøjagtig samme roplan - det måtte jo være en vinder så :-)
Vi var på vandet kl 17 og det var så fin en tur. Smukke kyster og fine himle. Nåede at se alle tre farver i vinkelfyret Kelsnor og kom forbi sydspidsen og gik nordpå og fik lov at ro mod den smukke himmel med en orangerød streg under skyerne mens det blev mørkere. Landede i Bagenkop kvart i elleve og mødte nogen søde mennesker der viste mig græsområdet ved toiletterne - her er fint og fredeligt! Og selvom det er sent skal der lige lidt mad indenbords. I morgen (eller senere i dag er det jo) kigger vi lidt på vejret og går efter at nå Ærø. 
Tak for en dag hvor jeg lærte, at det nok skal gå og at det er godt at vide at det bare er mit mønster at føle mig lidt fortabt når der ikke er styr på planerne.....men hvis det kan resulterer i så fin en dag som den her, så er der jo ikke så galt endda ... 

Hygge og fest - dag 34 - 0 km - 1099 km

Gennem det åbne vindue spiller Rick Astley "Happy" her på Langelandsfestivalen.
En gang i nat vågnede jeg ved at det øsede ned og jeg takkede for min lille hytte. Der er kuling på vej og lørdag og især søndag lignede ikke rodage, så i løbet af formiddagen fik jeg hjælp til at få tag over hovedet. Birger fra RHBjuryen satte mig i kontakt med Jens fra Rudkøbing og lidt over frokost kom han og hentede Mille og mig i Spodsbjerg. Mille har fået lov at ligge hos ham - det er et godt sted og han en flot ny Nuka som jo er lillesøster til en Empower. Jeg fik også skåret en reserveteltstang til så den passede med en der lige er knækket. Tak Jens! Derefter skulle jeg selv under tag - min Jacob arbejder i presseafdelingen på Langelandsfestivalen og her er mange gode mennesker som vi begge kender og jeg har fået lov at være gæst for en dag og bo sammen med Jacob på hans værelse. I eftermiddag passede det med at han skulle ud i Langelandslimousinen, som er superflot og girafmalet, og kunne hente mig hos Jens :-)
Selvom det er kendte omgivelser, så er det lidt af et skift fra en måned med meget alenetid at der nu er tusindvis af mennesker - men med lidt mentalt nærsyn og kun et menneske af gangen er det fint.
I eftermiddag kom der den vildeste omgang regnstorm og tordenvejr midt under Østkysthustlers (som var så seje og bare lavede en fest) og jeg takkede for at jeg var på land. I aften hørte jeg for første gang Michael Falch. Jeg har for år tilbage læst at en lille bog "at udvikle selvværd og mestre sin afmagt" har gjort en stor forskel i hans liv. Den er vistnok skrevet af en katolsk pater, og jeg havde sådan lyst til at opleve et menneske der fortæller sånåd i et rockmusikerinterview - og det var godt. Der var alt fra Vesterbro til kærlighed og sjælens skrig og tro og glæde. "Vi kan godt li at være her - vi kan godt li at være" sagde han - og det mærkede man så fint.

Jeg tror ikke der har været et tidspunkt på turen hvor jeg har været mere uvidende om hvornår jeg kommer videre og hvor meget - men lige her og lige nu er her rigtig fint at være ....og en dag når det ikke stormer ror vi videre og nyder de sidste 140 km et rotag ad gangen.

Ps Har sådan brug for og lyst til at sige tak til jer der følger mig på bloggen. Det varmer så meget - også alle kommentarerne og mailsne. Selvom jeg ikke får svaret på alle, så er det noget der blir puttet ind et godt sted i hjertet.
Pps Fik kludret i går - bagbordsbøjen er rød og styrbordsbøje er grøn :-)
Ppps Forsinket og meget stort tillykke Ragna og Regine - med fødselsdagene! Og Peter for snart længe siden.

Festkryds - dag 33 - 60 km - 1099 km

Vi er landet i en lille hytte på Spodsbjerg Camping og her er rigtig hyggeligt.
Uret ringede 4:40 og da alt var pakket sammen og havregrøden simrede dukkede John op - han tager mange smukke billeder fra egnen og havde spurgt om han også måtte tage billeder af vores afrejse. Helt sikkert og meget hyggeligt!
Vi kom godt af sted og gik efter at skære så direkte som muligt. Sigtede på sydsiden af Askø og derfra på Lollands nordligste side. Undervejs mødte vi færgerne fra Kragenæs til Femø og Fejø - fin lille træning i at lure retning og hastighed og undgå dem. På et tidspunkt dukkede skorstenene i Stigsnæs og Storebæltsbroen op!!! som vi jo elsker. Sidste sommer krydsede vi Storebælt fra Fynssiden - med en del sidestrøm så der blev korrigeret 60° - hvilket betød at vi sigtede på Stigsnæs. Det var et mindeværdigt kryds som stadig er et før og et efter og vi bliver begge varme om hjertet af gensynet.
Efter frokost var det så krydstid. Vi gik først ud til en kompasbøje 7 km ude - indtil da var der helle. Herfra skulle vi over to sejlrender. Den første havde en midtfarvandsbøje hvor man så ved, at her går skibene nordfra og sydfra på hver deres side. Derfra gik vi 3,7 km SSV til en rød bagbordsbøje for den næste sejlrende (hvor det stadig kan ske at der kan komme nogen nordfra i den første rende i hvert fald en udefineret del af tiden) og herfra kan man se den grønne styrbordsbøje som er ca 1,3 km væk ... Og efter den er det slut med de store skibe. Vi mødte kun tre på vejen ud og over - som nærmest bare på afstand viste ca hvor renderne var. Derudover var vi alene. Men - lissom Storebælt sidste år, så kom de væltende da vi var forbi sidste bøje ..... Mange og store og flotte.
Inden krydset fik jeg hilsner fra Papasan, Catherina og Niels som alle handlede om at gi den gas og ha en fest! Det havde vi så - det ef ikke så tit man får lov til og mulighed for at prøve så meget teori af i praksis - det var fedt. Ikke mindst den kurskorrektionen vi lavede fordi der var noget strøm. Og solen stod højt på den smukkeste himmel til festen.
Som jeg sagde til Birger fra RHBjuryen den anden dag, så har jeg tænkt lidt på det med følgebåd. Da vi krydsede Kattegat var det sådan at når jeg lukkede øjnene så var der på hver side en stor hvid kajak med en engel i. Det var der også i dag - men de havde også en fest og jonglerede med pagajerne og alting - pjattehoveder!!
Vel ovre da vi kom ind under land blev vandet helt stille og olieagtigt - her mødte jeg to hollandske roere - Herma og Bram (forkortelse for Abraham - men jeg tænkte kun på Papasan som også hedder Bram :-) De var på vej rundt om Langeland - OG han var i en Nicus Nature - efter sigende Nicolais tidligere. Mille smilede over at møde en fætter!!!!
Vi fik den lille campinghytte billigt og der hænger tøj til tørre overalt. Der har lige været besøg af tre engelske piger som er på cykeltur - mødte dem tidligere på pladsen og de havde en øl med nu og ville bare høre mere om hvad det var for et eventyr vi er ude på :-) og så fortalte de lidt om deres - de synes det er cool at være på ferie i Danmark! Nu er her stille - men vejret skulle trække op til regn og storm .... Ved ikke lige hvad vi gør. Der er kun ca 140 km igen - tre kryds på ca 5 og 13 og 7 km men ikke flere som det i dag. Grænsestenen er ikke så langt væk og nu tør jeg godt sige, at nu tror jeg på det! Tror vi når frem - men aner ikke hvornår.
Men - lige nu og lige her er der rigtig fint og vi er i tørvejr når regnen kommer.
Ps Apropos hvad jeg tør - så tør jeg også godt sige at jeg er stolt af i dag :-) !

En by af godhed - dag 32 - 0 km - 1039 km

Vågnede langsomt og fik tørret tøj og rystet indertelt inden jeg krammede Mille og tænkte at gå en solskinstur. Standsede lige hos Anne-Mette for at lægge mit batteri til opladning - igen måtte jeg bare sige hvis jeg manglede noget. Fandt den lille kirke og ville så gerne ha været ind - men den var låst, men kirkeværgen Kirsten havde en adresse der lød som noget der måske kunne være i nærheden så jeg tænkte at jeg ville prøve at finde hende - og det lykkedes ...netop som hun var på ved at køre. Hun tænkte lige kreativt mens jeg fik lov at plukke af hendes kirsebærtræ, - hun skulle lige ned og passe en høne, men jeg kunne få lov at være i kirken så længe. Tak! Jeg var kun kommet halvt op ad gulvet i den lille kirke før skuldrene sank ned og alle kroppens og sjælens celler faldt til ro og hvile. Krøllede mig lidt sammen om alterskranken - og tror faktisk at jeg sov nogle minutter i dyb fred. Sang også "nu rinder solen op" på Lasse Lunderskovs melodi og nød den fine akustik - her burde man lave koncert en dag. På et tidspunkt hørte jeg stemmer udenfor og Kirsten og hendes datter Mette stod og snakkede med den tidl menighedsrådsformand Tove og hendes mand John. Tove har mega meget styr på historie og gav mig en rundtur i kirken og kapellet overfor som er ved at blive opslugt af en astronomisk vedbend - det ser ret vildt ud. Der var mange historier - om baronen der byggede kirken da den gamle var ved at falde sammen, om skibet i loftet som var bygger af en lokal - det hed Håbet! og om den juleaften hvor orglet gik ned og Vigsnæs pludselig stod sammen og viste af de kunne synge kirken op!!! Efter turen fik jeg en skål friskplukkede jordbær og de tog mig med til Sognehuset, hvor jeg fik lov at være. Lige overfor ligger en stor og meget flot gård (tidl præstegård) hvor Kenneth og Hanne og deres super søde og kvikke unger Karoline, Niklas og Sebastian bor, og det er her man får nøglen ...og frisklagte æg og kartofler og æblejuice til frokosten, som jeg lavede i Sognehuset - hvor der også var strøm og en seng til en lur og - et klaver!!!!!!!! Efter et par timer ville jeg ned og se om Mille var ok - fik hilst på Heiko, Anne-Mettes mand på vejen og fik tilbudt et bad! Tak - for det også. Fik også en kop te og lokale kirsebær og en hyggelig snak med dem om byen og livet der. Gik tilbage til mit klaver og spillede impro i Eb-dur, Milonga del Angel, Nu rinder solen op og ellers en masse svenske sange fra Folkehøjskolens som lige stod der - og sluttede med Gabriellas sång fra "Så som i himlen" - så mærker man at man lever! Det var rart at spille, lytte, synge, bruge hjernen på at læse noder ....et hjørne man ikke bruger så meget når man ror. På et tidspunkt kom Tove og John forbi med lidt frisk grønt til aftensmaden - salat, rødbeder, basilikum ... og ved syvtiden gik jeg så over til Hanne og Kenneth for at aflevere nøglen - fik peanuts og cashewnødder og en snak med Hanne - blev mindet om forskellen på eller adskillelsen af, at jeg selvfølgelig og naturligt nok er ved at være brugt og træt - men det har ikke noget at gøre med at det er en superfed tur - mit livs tur - og at det blir en oplevelse at krydse til Langeland i morgen og at jeg måske er hjemme om ikke så mange dage. Faktisk er det jo nu, hvis jeg skal nå at nyde turen. Tak Hanne - for klarsyn og gode ord og ånd.
Hun nævnte iøvrigt også den jul hvor musikken forsvandt og sangen voksede. Sommetider er det uventede en gave.
På vej hjem til Mille mødte jeg en kvinde som spurgte om det var mig der var kajakroeren? Og om jeg manglede noget? Dagen sluttede med at hente mit batteri hos Anne-Mette og Heiko og en kop te og hyggelig afsked - og forsikring om at de er tidligt oppe hvis jeg mangler noget. Vigsnæs har været en rejse gennem godhed - naturlig og lige-til-generøsitet. Og i morgen er kursen krydset til Langeland! Det blir godt!

Smuk bro-dag - dag 31 - 72 km - 1039 km

Vi er landet på Lolland (måske hedder det Vigsnæs) efter den smukkeste dag.
Vågnede 4:41 - noget før vækkeuret - og fik due-koncert. Især en af dem var meget ivrig og lagde sin kurre-stemme meget højt op så den næsten knækkede over ...virkede som om den lidt febrilsk skulle argumentere for noget - sendte den en kærlig tanke.
Både Mille og jeg glædede os til at komme på vandet - efter lidt afprøvning blev det ikke et lige kryds over Faxe bugt, men en lidt rund bue ind i bugten. Føltes rarest. Og så har dagen ellers bare været smuk og fin. Kan ikke komme på et tidspunkt hvor man ikke kunne sige "hvor er her bare godt lige nu lige her"! Ok - der var lidt vind i hovedet indimellem og områder med små bitte fluer som lander i mund og øjne (og jeg er altså vegetar) og tonsvis af ålegræs som sad på pagaj og hænder og lavede en hel salatbuffet på Mille indimellem og lavt vand og sten - men det var bare ikke så vigtigt....... Havde en fin frokost med Sannes humus ved Kalvehave - fik to mødre der hyggede med deres børn til at tage det tomme glas med og smide det i en glascontainer - tak for det! De spurgte lidt og jeg fortalte lidt - om turen og hvor fantastisk det er og at det også sommetider er udfordrende at være i nuet og kun der - hvortil den ene sagde: det lyder som en fantastisk mulighed - den har man ikke så tit!
Det var godt at ta med.
Fik også snakket med min elskede lillesøster - åh det var godt. Savner hende sån.
Kom under FIRE broer - elsker broer - elsker at de er på vores pengesedler - elsker at bo i et land hvor vi har så mange af dem og bliver mindet om at man kan forbinde det der er adskilt.
Og Mille husker at vi kender dem fra sidste år - nogen af dem kan man synge under med ekko!
Efter Farø blev morgendagens vejr lige tjekket - UPS - det lignede ikke et morgenkryds til Lolland så ....lissom i Hundested blev der sat turbo på og sunget sange som blev gentaget mange gange. De sidste par timer lavede solen det ene smukke og vilde scenarie efter det andet - himmelportal tror jeg Frida Luna kalder det - og det var en påskemorgen værdigt ...så blev det også til en påskesalme. Og nu er vi landet på Lolland - det tog tid at finde et sted at gå i land, men der var er hul på en halv meter mellem siv og store sten og her er en eng lige ved vandet hvor der er græshoppekoncert (eller fårekyllinger - ved ikke lige hvudden man hører forskel). Ved ikke hvad der sker i morgen - men nu skal der laves mad og tænkes tilbage på en smuk dag.

Tak - dag 30 - 0 km - 967 km

Vågnede tidligt og tjekkede vandet ...mon det havde været muligt ... men jeg blev på land. Lavede morgenmad ved bordene ved de to shelters hvor lejrlederne stadig sov. En af dreng dukkede op og holdt mig med selskab og fik en kop te fra min blandede Pukka-tebrevspose og vand fra trangia'en og efterhånden vågnede alle og pakkede sammen og spiste morgenmad. Det havde regnet og dryppede lidt stadig - men stemningen var superhyggelig. Hele flokken blev hentet i bus og jeg fik et lift til Bårse hvor jeg blev hentet af Sanne som bor med sin mand Carsten i Langebæk. Sanne er en gudsbenådet og beåndet oboist og vi har lavet meget fin musik sammen i bla Akademisk Orkester. Her landede jeg så til omelet med alt grønt fra en frodig have - Sannes passion - og friskpresset juice og bad og strøm og tøjtørring ....og jeg faldt til ro med, at hvis vinden var så stærk her på land, så var der fint jeg ikke lå på vandet - sidst jeg tjekkede var den oppe på 10-12 m/s i Faxe bugt sydfra .... Jeg tænker max en dag frem - lige her og lige nu er det godt at være til, og vi får snakket om hvordan kærligheden finder vej til og fra vores hjerte, - og det er så tydeligt at mærke på alle frekvenser at på det her sted - som oprindeligt var og stadig hedder Langebæk Asyl - her er der helle!
Jeg fik en lur - og sov rigtig dybt i en hel time! Til aften kom Carsten hjem og vi fik lækreste laks og nye kartofler og grønt fra haven og smoothie til dessert og jeg har fået nylavet humus med til frokosten i morgen! Sikke en fest! Er så fyldt af taknemmelighed over at min vej lige faldt forbi jer i dag! Sanne har kørt mig hjem til mit telt og min Mille - dejligt at se dem igen.
I morgen skal vi videre - og jeg har taget et valg om at tage nord om Falster og Lolland. Kan mærke at jeg ikke har lyst til at lægge mere rotid og km på så nu går det gennem det syd-østsjællandske øhav som jeg kender. Det er et smukt område!
Vil sove nu - med tak i hjertet!

Tage imod - dag 29 - 50 km - 967 km

Er landet på en hyggelig teltplads ved Faxehus Efterskole sammen med en flok unge på lejr.
Vågnede lidt i 6 til stille morgen og fin himmel. Og indrømmet - det var sånen morgen hvor jeg følte mig lidt slidt og brugt og træt - lidt modløs. Jeg valgte at skrive til en lille håndfuld af mine nærmeste om de ville be lidt extra for mig fordi jeg trængte til det - og så tog vi af sted ud i dagen - og det blev en favnende dag.
De første par timer var det fladt vand, en brise i ryggen, sol og skyer (så det ikke blev for varmt og jeg ikke blev skoldet) og den smukkeste kyst hvor skoven går helt ned til havet og fuglesangen gir ekko imellem træerne. Mille smilede da vi nærmede os Bøgeskov havn - der teltede vi på vores sommertur sidste år. Videre gik det rundt om Stevns Klint - det er så smukt og kraftfuldt et sted. Verdens største fragilite - tænkt hvis den kunne fortælle historier!
Undervejs fik jeg svar tilbage fra dem jeg havde skrevet til - varme og kærlige og favnende. Så var det at det slog mig - med så smuk en tur i verdens bedste Mille og omgivet af så meget kærlighed .....så er alle odds til stede for glæde - hvis jeg bare kan tage imod det!
Det har klart været en af de psykisk mest udfordrende dage fordi vi er så langt og har sat så mange af de store flueben - men der er stadig ret langt igen og trætheden begynder at melde sig. Men netop alt det gode der mødte os fik mig til at tænke, at jeg tror det kan give en sorg når kærligheden er behøvet og samtidig er så overvældende at der bruges kræfter på at holde den i armslængde - men hvis nu der bare bliver taget imod, så tror jeg alle kræfterne der bliver brugt på at ønske og på at distancere kan få fri - og glæden kan få plads.
"Min sjæl hvad vil du mer" - tænkte jeg - og sang på "nu rinder solen op af østerlide" langs hele klinten - med ekko :-) Rundt om sydhjørnet kom vinden så i hovedet og vi lagde ind til frokost i Rødvig - mødte Kirsten på stranden og spurgte om hvor stranden var blevet af ...der var forsvundet ca 30 sandstrand siden sidste sommer. Vi faldt i snak og jeg blev inviteret op til hende og Anders og fik skiftet til tørt tøj og fik varm te og strøm og lov at sove en halv time under et varmt tæppe mens vinden fik lov at lægge sig lidt. Og jeg prøvede bare at tage imod! Det viste sig at vi havde fælles bekendte og fælles cirkler og det gav smuk mening at møde dem. Tak for al varmen. Held og lykke med skriveriet Kirsten!
Vi tog af sted og vinden lagde sig mere og mere og det blev en meget smuk aftentur med solnedgangsstråler der fyldte en fjerdedel af himlen og lavede de flotteste antitusmørkestråler - og nu er vi landet på en teltplads hvor Ungdommens Røde Kors tilfældigvis også er på hike med 14 børn på 12-13 år. Super søde unger som er nysgerrige og kreative og glade og imødekommende - og super fede ledere som sætter en super god stemning. Jeg fik lov at sidde med ved lejrbålet og få varmen. Og tog bare imod.
I morgen blæser det måske for meget , hvilket vil passe mig ret skidt - men hvis modtagelsen og favnelsen af nuet og al den kærlighed der er omkring mig kan flyttes fra havet til landjorden, så kan det måske tages med hjem ....det ville ikke være så ringe!
Og lige nu - lige her - der er her så fint og kærligheden mærkes ...og modtages!

Papasan - dag 28 - 46 km - 917 km

Ligger lige vest for Strøby Egede og skuer ud over fladt vand og lytter til sommerregnstyst.
Vågnede 5:38 i morges og anede sollyset gennem teltdugen. Til morgenmaden tænkte jeg at jeg godt ku bruge vand, frugt og kajakmad (som er nødder og tørret frugt) og overvejede om jeg skulle sparre nødderne på min havregrød. Men så tænkte jeg på min mormor ....hun er så vigtig i mit liv, er 101 år og har med sit væsens kraft og væren sat dybe aftryk i den jeg er i dag (især har hun altid sagt og efterlevet, at de stygge skal have flere bolsjer end de søde, for de stygge trænger mere til dem!!) Der har altid kommet mange mennesker i deres hjem og der ku nemt lige komme flere til aftensmad - og min mormor har altid bevaret roen og glæden og sagt "der er som melet i krukken" med henvisning til en gammel beretning om en profet der kom til en enke under en tørke og bad om brød og hun sagde at der var kun lidt mel i krukken og det var til hende selv og hendes søn - og profeten sagde at hun bare skulle bage brød til ham og så ville Gud sørge for at melkrukken ikke blev tom så længe tørken varede - det endte så med at blive 3 år.
Jeg puttede nødder på min grød.
Kort efter kom Ursula forbi og vi hilste og jeg sagde at det bare var så smukt et område. Vi snakkede lidt og hun endte med at spørge om jeg manglede noget - ja vand ville være dejligt. Jeg gik med og fik vand - og hun spurgte om jeg også ville have noget frugt!! Tak Ursula!!!
Vi tog af sted - vel vidende at vejrudsigten ikke var den mest lovende. Men vi aftalte at ro så længe det var ok og kræfterne var til det og det måtte så blive så langt eller kort det nu blev.
Amar sluttede - Avedøreværket kom og gik - og Køge Bugt åbnede sig! Ved Hundige Strand blev der pludselig råbt i megafon fra stranden ved siden af et livreddertårn ?????? Og så blev der viftet med Kalmarflaget ........... Jeg kender kun én der har sånet - Papasan!!!!!! (fik det af sine vandartede unger, Niels og mig, i julegave fordi vi vidste at han bare synes det var flot). Det var ham! Henrik - min kajakfar - som har lært mig så meget og er så vigtig i mit liv. Han havde regnet ud ca hvornår jeg ville komme - lånte en megafon af livredderne som ikke havde så meget at se til alligevel i gråvejret. Jeg tudede ....sikke en gave - sikke en overraskelse. Han bød på danskvand og vindruer til frokost - og også lidt til proviantlugen: bananer, avocado OG....dadler!!!!!! Mind mig om det næste gang jeg glemmer at der blir sørget for mig - som melet i krukken.
Det var en velsignet frokostpause! Og vi tog videre fulde af mod og Papasan tog billede af os og jeg tænkte at nu gav vi den gas og gik efter Bøgeskov Havn og så i morgen ....og i overmorgen .... Det var gråt men ikke så meget vind og vi skar mere og mere hjørne af Køge Bugt - og pludselig blæste det så op og vi var nok liiiidt langt fra land. Det var ikke fordi det var farligt - jeg havde bare ikke lyst til at ligge derude og gik mod land og fandt et toilet og fik lidt nervøsitets-tisset-af. Hmmmm - morgenens plan om at ta det som det kom havde jo også pludselig fået en drejning ...og man kan ikke planlægge mere end en halv dag frem. Utroligt at det stadig er så angstprovokerende og grænseoverskridende for mig at jeg ikke har styr på noget. Men det er åbenbart dét mere end noget andet jeg skal lære på den her tur.
Nu er vi landet lidt vest for Strøby Egede og syd for Køge. Havde egentlig en stående varm invitation fra Niels' Britta søster som bor i Køge - men det var ikke muligt netop i dag. Regnen trommer på mit lille fine telt og der blev nydt lidt god rødvin til maden (har ligget i en halvliters colaflaske siden syd for Sæby og ventet på i dag) og for at udleve her-og-nu tanken har jeg valgt ikke at tjekke vejrudsigten og sove til jeg vågner. Og regne med at jeg som melet i krukken får hvad jeg har brug for - og glæde mig SÅ meget over hvor stort det er at ha en kajakfar der ved hvor jeg er og hvad jeg har brug for :-)))

København - dag 27 - 31 km - 871 km

Ligger i Søvang på Amar under blå himmel og med udsigt til Øresundsbroen som er så flot!
Dagen startede med to vigtige ting. For det første skulle jeg sove ud - rigtigt! Vågnede selvfølgelig kl mellem-fem-og-seks og benyttede anledningen til at tage liggeunderlaget med ned til havet, som nu var blevet så stille at man kunne bruge det til at hul-søge. I går brugte jeg en trillebør ....lidt uhandy. Men hullet har stadig gemt sig - når jeg kommer hjem udskriver jeg en konkurrence med præmie til den der finder det! Lagde mig og sov videre ..til kl otte.
Næste ting var underlaget - reddet igen. Jeg har fået lov at låne Niels' som har samme størrelse...hvilket er super vigtigt i pakkemæssig henseende så jeg ikke skal omlægge hele proceduren og anvendelsen af drybags.
Tak - for begge dele!
Fik frisk melon og blåbær sammen med Karsten og Eva og Henrik og Margit, som de havde besøg af. Henrik og Karsten hjalp med at slæbe alt ned og Eva og Margit vinkede da jeg roede forbi huset. Tak altså - det var dejligt at være hos jer.
Næste skarpe hjørne var København!!!! Det har sine udfordringer. Startede dog lidt roligt med at ro ned til Knud (Rasmussen) og rulle til hver side - nærmest fast ritual for at hylde den gamle polarfarer. Krydsede bugten fra Skovshoved til den nye Nordhavnsmole. Masser af fralandsvind - og nogen kapsejladsere der krydsede midt i det hele så jeg måtte slalomme mellem dem - men de havde overskud til at vinke tilbage :-) Ud mod spidsen af molen skal man holde lidt øje med strømområder som kan hive lidt i os, men det gik fint. Undgik faktisk også at karambulere med alle dem der står og fisker. Og SÅ kom vi rundt om hjørnet og kiggede lige ind i Kroneløbet ned langs alle krydstogtKÆMPERNE! ...og hvad der ellers sker. Der er nye regler i havnen og vi skal krydse til nogen bøjer langt ude...heldigvis var der ingen store skibe der i dag - kun motorbåde, speedbåde og sejlere der lå i næste 45° pga vinden. Og så var der en helikopter som susede rundt - måske filmede den. Jeg blev også lige tjekket ud og på et tidspunkt drønede den James Bond-agtigt efter en lille speedbåd lige over havoverfladen ....ej - måske var det 20 m men det var immervæk tæt!
Nåede ok over til Refshaleøen og videre. Lagde til inde ved Kajakhotellet i Amar Strandpark for at låne toilet og spise lidt frokost. Der var fuld af badende og folk på kajakkursus og kapkajaktræning og folk der fiskede lidt med små net eller unge elskende der spiste is. Det var sommer !!!! Rigtig sommer!
For snart 2 år og 3 mrd siden var det her jeg sad i en kajak første gang - på weekendkursus hos Jes. Kan godt ske at hele min kajakopvækst har været i Rungsted - men jeg er født på Kajakhotellet.
Videre var vinden taget til fra V med en snært af syd og jeg bestemte mig for, at tage det roligt, gå super kystnært for at få en smule læ og så ta den tid det tog - ikke stresse - ikke kræve et bestemt antal km - ikke begynde at regne på hvor meget der er tilbage og hvor mange km om dagen og ............ Bare nyde her og nu (ikke noget der kommer af sig selv - men det lykkedes). Fik set nye ting som jeg tidligere bare er krydset udenom - og fik igen igen nydt når flyverne lander lige over hovedet på os WRRRRROOOOUUUUUM! Det er SÅ fedt!
Her er super lavt, men Valdemar har klaret det så fint. I morgen er det Eva - ja! jeg skal hilse fra hende og sige at hun har skiftet navn fra Josefine - ved ikke lige hvorfor, men det siger hun, og det klær hende fint.
Lige om hjørnet ville vinden tage til og komme lige i hovedet og så er der noget militærområde så - det blev her. Og her er meget fint og folk er smadder søde. Nu skal der laves mad og soves. Og i morgen skal vi ind i Køge bugt - København er slut og der venter igen stille og mere øde områder.

Hele himlen - dag 26 - 55 km - 840 km

Ligger i Karsten og Evas gæstehus og kan høre havet gennem det åbne vindue!
Var på vandet 3 min over 4 i morges - og Thorkild var på pletten til at hjælpe med Mille! Hvor vildt er det lige - han kommenterede på at han synes der er sjovt at jeg synger derude - han har altid sunget...kor og sån.
Det var meget smukt at ro forbi Nakkehoved mens der stadig nattelyste. Det var det første fyrsignal jeg lærte som barn. Og så er det jo her i boligen Hanne og Peter Heilmann har boet - ikke som fyrmester (havde jeg fået galt fat i) men fordi han passede sømærker og fyr i hele Danmark. 12 min i 5 stod solen op over Sverige og blev tilsunget af alle de morgensange jeg kunne huske. Og så kom det store tidspunkt: at se Kronborg! Når man kommer nordfra ligger det fremskudt - roligt majestætisk, med en storhed der stråler. Og så var det stærkt at komme rundt og kigge ned i Øresund. Mit Øresund! Det bevægede mig faktisk på en varm og hjemlig måde. Og så kunne man også se Hven hvor vi har haft så fine ture til. Og så var himlen klar og blå med enkelte fjer af skyer på. Natten havde været meget kort og trætheden meldte sig efterhånden - eller måske mest søvnigheden. Da vi kom til Ishuset og der var aller værst dukkede Helle, Brian og Helen pludselig op - selvom det bare var kort, så løftede det lige det hele! Tak til jer!
Landede hos Karsten og Eva til jordbær og andet godt. Har fået et helt lille hus for mig selv. Og så var jeg i klubben i aften og mødte Lars og Annemarie, Helle og Scooter, Jan - og min kære nabo Bente som hentede mig på stationen - og Jan var engel bagefter og kørte mig helt til Taarbæk. Det var dejligt at se jer - mærke to gram hjemlig sommer og vende lidt tanker inden jeg smutter videre. Der er måske hul i mit liggeunderlag - kan ikke finde noget hul men ....krydser fingre og gir det lige en nat mere. Rotøjet er skyllet for saltvand og hængt til tørre.
I dag under himmelsejlet tænkte jeg på Barbara Streisand der i Yentl synger "piece of sky":
"det begyndte alt sammen den dag jeg fandt ud af at fra mit vindue kunne jeg kun se en bid af himlen - jeg trådte ud og kiggede rundt - jeg havde aldrig drømt om at den var så bred eller bare halv så høj ....
....hvad er der galt med at ønske mere - hvis du kan flyve så svæv - med alt hvad der er, hvorfor nøjes med bare en bid af himlen!"
Opfordringen hermed givet videre.
Flyv højt - drøm frit - spred vingerne ud
Vi er super trætte og sover nok om lidt - og drømmer om fred og lys og håb.

Landing - dag 25 - 33 km - 785 km

Elsker Gilleleje - hvor begge mine forældre er opvokset og hvor min stærke tilknytning til havet har sine rødder.
Vågnede på mine forældres overdækkede terrasse efter en nat med fred og frisk luft. Fik spillet lidt på klaveret - det var godt nok dejligt - og spiste hyggelig morgenmad inden jeg skulle til Kbh. Tak far og mor - for at være jer! Jeg havde booket en dobbeltbehandling hos Michael Etzerodt - det var godt! Alle muskler og led der trængte blev løsnet grundigt, og bortset fra at min krop er brugt så løsnedes alt. Noget endda mere end det plejer! Tak Michael - du har gjort min tur så meget bedre og jeg har det stadig rigtig godt!
Tog toget mod Hundested - prøvede lige et long shot og skrev til Rie der havde behandlet mig i Skagen - vidste hun havde en rigtig god ven i Hundested - og minsandten om ikke han gad at køre mig fra stationen og ud til Mille!!! Sparede lige næsten en time der. Tak Henrik!!!
Begyndte at pakke da Bjarne kom ned og sagde hej - fik sagt tak!!! og set huset og snakket løst og fast. Han hjalp med at få alt ned på stranden og sendte os godt af sted. Tak - Bodil og Bjarne! I har været sendt fra himlen.
Det blæste stadig og man mærkede på bølgerne at de havde opsparet et helt døgns blæsevejr og kom langvejsfra. Jeg fik vand til mit hår og dagens sang blev "den dybe fred i havets bølge ....ønsker jeg for dig" - den er så god på vandet - især i bølger.
Vind og bølger lagde sig, men hver gang kysten rundede lidt var det som om det gav lidt extra gang i den. Men det gik faktisk ok selvom der nogen gange lige skulle tages stilling til om næste bølge var en man skulle undgå, surfe på, være ligeglad med, eller noget helt syvende. Dejligt at mærke at det at læse bølger er noget der flytter sig.
Efter Gilbjerg så jeg endelig Gilleleje - DET var rigtig godt! Gik ind langs østmolen og det viste sig at lige der på havnen er der toilet og en græsplæne hvor man må telte - 34 skridt fra vandkanten.
En hund kom forbi ....med sin ejer Thorkild som selv har kajak. Han hjalp med at bære Mille op - OG har sagt at jeg gerne må ringe i nat når jeg skal på vandet!!! Hvor vildt er det lige. Sparer lige tid på vognen.
Og så blev jeg inviteret på en drink senere hvis jeg ville - nu var sagen at Jacob kom forbi med computer og kabel så mine tracks blir gemt inden GPSen er fuld - tak Jacob. For hjælpen og for at se dig!!! Jeg slog telt op og fik tøj på og lidt mad mens Jacob ordnede teknik - og så smuttede vi op til Thorkild og hans kone Bente og fik lidt rødvin og Bombay snack og snak om livet og Afrika og Gilleleje og Skive og krig og valg ....det var meget hyggeligt! Tak til jer begge! Tænk at I lige slog jer ned her!
Har sagt farvel til Jacob og planen i morgen er at gå meget tidligt på vandet - det er hvidt i morgen tidlig - og prøve at nå Taarbæk kl ca 15 og tjekke ind hos vores venner Eva og Karsten - og så kigge forbi RK i morgen aften ved syv-halv-otte-tiden og nyde en øl med udsigt over havet ...og sige hej til dem der måtte være der. Glæder mig til at gense Kronborg!! og Karsten og Eva og RK!
Men nu skal der soves lidt - vi ses!

Far og mor - dag 24 - 0 km - 752 km

Sjæl og krop slapper af hos mine forældre i Hillerød.
Vågnede i morges og tjekkede vinden og havet......9-10 m/s og en krop der var forholdsvis brugt og øm ..... Bjarne og Bodil fik lov at passe på Mille og jeg gik af sted mod en togstation - og kom op at køre med Hanne som er fra den økologiske landsby og som altid tar tomlere op og som hver morgen ber forsynet om at sætte hende der, hvor der er aller mest brug for hende. Det var så i dag på min vej. Jeg tog til min far og mor i Hillerød. Og hvorfor tog jeg ikke bare hjem til Hørsholm? Det kan jeg ikke ...så føles det som at starte på en ny tur - men at tage på besøg kan jeg overskue - selvom her er så hjemligt at strengen klart bliver spændt lidt ...uden helt at kunne forklare det. Kan huske Lars har snakket om hvordan det var at komme videre fra Rungsted ... Men her er godt. Har slappet og vasket OG syet skørt. Der var gået hul bag ryggen og jeg må skifte til reserveskørtet og dermed også flytte de fire stropper jeg har syet på til at holde kortholderen. Og så var hullet i mine cowboybukser blevet så stort at det trak :-) så de er også syet.
I aften kom Jacob forbi - DET var dejligt!!!!!! Både at se ham og at blive kysset og krammet! Måske når vi at ses i morgen også. Har fået frisk fisk fra Gilleleje og rødvin og krammet min lillebror Benji som var forbi ...og ellers bare været ...midt i mellem sjove dyr og små kroge med finurligt liv og hjerterum. Og fået vendt løst og fast - hørt om manden der kun føler der er ulykker i hans liv og går op i bjergene og farer vild og lissom hører en stemme der siger: før du lærer at være taknemmelig for det du har får du aldrig det du ønsker dig!
Tankevækkende....... snak om taknemmelighedens gave ...
Jeg sover udenfor i nat og i morgen tidlig tar jeg til København til behandling hos Michael Etzerodt på Alius Vita - han er bla body-sds uddannet og er både fysisk og menneskeligt i topklasse, har været min behandler i mange år og har reddet mange kajakture - ikke kun for mig! Og så regner jeg med at komme videre i morgen eftermiddag. Det blir godt.
Jeg glemte en ting fra i går - det meste af vejen over var det som om at der lå en lille ø inde til venstre hvor jeg bare kunne gå ind hvis det var ....og jeg vidste jo godt at den ikke var der men følelsen var reel nok og det havde en fin effekt.
Her er fred i natten - og det er godt.

Tro - dag 23 - 82 km - 752 km

Paradis ligger i Kikhavn!
Vågnede kl 3 så den første time var med pandelampe - den lille røde jeg har fået til jul af Lailah og Siri-Anna og Frida Luna - super lækker. Smukkeste solopgang og Hjelm fyr lyste stadig til havregrøden. Klokken fem i fem var vi klar. Bad en velsignelse og lagde ud. Efter 6,2 km var der tissepause på østsiden af Hjelm - og så var det kurs 120 ud i det blå. Har tænkt over at det siger meget om tro at lægge ud på den måde. Der er absolut intet at se derude - men jeg tror fuldt og fast på på at kursen er rigtig. For mig er tro stærkere end viden fordi viden er overbevisning om det vi ser - tro er overbevisning om det vi ikke ser.
Krydset til Odden er ca 33 km - efter 15 ligger Yder Flak fyr - super lækkert når man skal krydse. Derefter kommer der ca 8 km med to sejlrender hvor de store skibe er ...for det meste - men de ejer havet og sejler lidt hvor de vil - og så er der turen ind til spidsen - Gniben - og så yderligere 3 km forbi militær og noget stenstrand.
Den første time sang jeg en del af solistsatserne fra Händels Messias - det kan der gå lang tid med. Så kom det første containerskib til syne (tsk - midt i det hele) nordfra. Herfra sang jeg på min mors mannakorn som kræver lidt mindre koncentration end Messias. Jeg lurede lidt på ham og valgte at tro på at han krydsede foran mig. Det gjorde han. Efter den første time så jeg også noget andet: første glimt af fyret!!! Der var ikke flere skibe den næste halvanden time til fyret, men der var godt med rygvind og bølger så der var rigeligt at se til og den tiltænkte Yder Flak pause blev bare en banan fra dækket kastet i munden - enhver tanke om "hvad med to bananer" (citat King Louis) kunne man godt glemme. Så kom næste skib nordfra - lidt tæt på fyret men foran mig. Fortsatte støt og holdt også løbende øje med Molslinien - som går sydligere men gir lidt extra sø noget tid efter de har passeret. Næste skib kom sydfra - passerede også foran. Fred i nogen tid og det næste passerede bagom og der begyndte at være en ende på det - og resten gik bagom. Det er meget forskelligt hvor meget man møder - jeg slap nådigt. Fra fyret og resten af vejen sang jeg på den gamle Finlandia-salme fra forleden - hvor min mor har sendt mig det fjerde vers som jeg også havde glemt. Men det er ikke slut. Fra Gniben og langt ud mod NV ligger revet - ikke sånet som Horns Rev som er klart defineret. Det er bare et bredt stykke med en masse rod! Føles meget bredt. Plus kølvand fra skibe og færger. Og så kommer pludselig de små sejl- og motorbåde som ikke lige venter at møde en kajak. Vi tog revet et stykke ude og gik rundt om Gniben ....og pludselig begyndte der at blive mere stille.....og så var vi igennem. Jeg var klart udfordret - og jeg følte mig klart båret! Catherina havde mobiliseret en hel flok som tænkte på mig og bad for mig - og jeg ved der var flere der fulgte mig tæt. TAK - allesammen. Hjertet kunne mærke det hele vejen.
Lidt frokost og så tænkte jeg egentlig bare at vi skulle ro en stille eftermiddagstur, men det blæste stadig en del så der blev zig-zagget lidt og kantet og sån .. Jeg roede her sidste år - hvor jeg også troede at skarveskræmslet var et menneske :-) Ved ikke om fuglene for længst har luret den ... Havde tænkt at snige mig ind i Nyrup Bugt og lægge til - men tjekkede lige morgendagens vejr for krydset til Hundested .... Den var skidt! Og da klokken var halvfem og kroppen var ok....så fortsatte vi og krydsede i dag.
Vi landede i Kikhavn og fandt en lille plads ....men lige ved siden af bor Bodil og Bjarne ....og jeg har nu fået lov at slå teltet op i deres have, fået vand og strøm, og bad, og lov at hænge tøj til tørre, og fået jordbær og kirsebær og hindbær. Fatter ingenting...... men det er Paradis! Jeg bad om et godt sted at campere - troede på det - men virkeligheden kan overgå fantasien med mange længder.
Jeg har drømt i 2 år om krydset i dag - troet på det - men i dag gjorde vi det ....det føles stort. Og så er vi landet på min hjemmebane nr et: Nordsjælland.
Tak - tak - tak!
I morgen er der ikke noget vækkeur!

Sjælland ...

Tålmodighed - dag 22 - 33 km - 670 km

Aftensmaden er blevet indtaget med udsigt til Hjelm!
Sov længe i morges og stod langsomt op. Morgenmad og tid til at snakke med en far med to børn og en kvinde der var af sted i sejlbåd med mand og 12-årig datter. Efter få km var der igen to marsvin - mindre end 100 m fra kysten. Ved ikke om ungen var så lille at den skulle i soppebassin... Det er jo sidste chance i nogen tid hvis Jylland skal nydes, og eftersom vind og strøm kom forfra så var der god tid til det - og der er altså virkelig smukt! Høje klinter og lidt vild natur og lidt mennesker af og til. Dagen kunne godt være kommet til at dreje sig om én ting: at komme ned til Hjelm. Men dagens opgave var tydeligvis tålmodighed. Tænkte sådan på et citat af Hawk of the Yellow Wind som Kirsten Væver sendte til mig: enten kan du kæmpe med dagen eller også kan du nyde den! Og selvom kroppen var lidt brugt og selvom jeg bare gerne ville herned, så valgte jeg efter bedste evne at prøve det sidste. Lange rolige rotag - sænkede skuldre - fokus helt ned i maven - nyde nuet ...for det kommer kun en gang. Det landede efterhånden. Blev lidt hyggeligt overhalet af Hanne og Peter fra MKC i Århus der var af sted i turkajakker - der kan vi ikke følge med :-)
Vi har kunnet se Hjelm næsten hele dagen. Denne fantastiske næsten eventyragtige ø hvor Marsk Stig boede og hvor man i dag kun kan komme i egen båd eller fly - den er privateget skal det lige siges. Mille og jeg har været der to gange med Niels og lille My - det er så fint at gå i land og kunne se Samsø og Djursland - og så gå op til fyret hvor man pludselig også kan se Sjællands Odde. Og det er jo der vi skal over. Hvis både krop og vejr er glade i morgen så stikker vi over. Om jeg er spændt? På nærmest alle planer. Der er en stor ting som jeg har drømt om i 2 år - det er fantastisk - og det er lidt overvældende. Men et rotag af gangen - bruge alt hvad jeg har lært - og så ved jeg at jeg er under store vinger.

Magi og humlebier - dag 21 - 67 km - 637 km

Vi er landet i Grenå og jeg mindes de mange gange jeg er ankommet her med færgen fra Hundested.
Der var stille i morges i Øster Hurup. Jeg havde haft lidt svært ved at sove og følte mig lidt skæv i kroppen. Men man kan altså stadig kun blive glad af den havn hvor gode ideer er til for at blive udlevet - som fx at have blomsterkummer og højbede med krydderurter til fri afbenyttelse :-)
Vi fik pakket og var på vandet halv otte. Sender altid Jacobs søster og svoger i USA en kærlig tanke når jeg pakker. De har foræret mig en stor, kraftig, rød drybag. Egentlig lidt for stor til kajakbrug (de fleste foretrækker flere små bags) men den er til alt mit gå-i-land-tøj og ligger smadder godt ude i stævnen og jeg er så superglad for den.
Første bid til kl 10 gik med at komme til Mariager Fjord. Efter lige at ha tisset af (det er SÅ fedt at ha todelt våddragt!) blev der sat kurs 120 på Djurslands næsetip. Udenom alt det lave vand - og et kryds på 32 km. Kryds handler, udover at kunne holde sig, meget om psykologi - et ro-tag af gangen. Jeg delte turen op i to / tre / fire bidder og putter banan og kajakmad-pauser ind. Og så synger jeg. Hele turen har jeg bla sunget på en gammel salme som går på Finlandia-temaet - og pludselig kom jeg i tanke om vers tre.... Efter at ha sunget den så mange gange - lidt sjovt.
Helt til start kom to marsvin graciøst forbi - ret tæt på. Jeg føler altid varme i hjertet når jeg ser de smukke dyr. Det gør noget ved en .... Senere kiggede en sæl op - og forsvandt - og så skal man huske at kigge bagud for de kigger næsten altid op igen og følger en - smadder nysgerrige.
Jeg samlede en humlebi op og satte den på forreste luge hvor den strax tørrede sig og satte frisuren og nettede sig. Den blev et stykke tid og blev så fin. Pludselig lettede den - og 500 m senere fandt jeg en til. Den var kreativ. Startede med at ordne sig - gik så tur (fjols - du skal ikke komme tæt på mig - her drypper pagajen og du blir våd) men den fandt et lille gemmested i en løstsiddende velcrostrap. Efter laang tid kom den ud igen - kastede sig over min bananskrald på fordækket - blev våd - faldt i vandet - blev samlet op - samme tur igen. Til sidst troede jeg den var væk ...men den havde gemt sig i min pumpe!!!! Og er fulgt med helt til Grenå. Lidt fortumlet, men ellers ok.
Der var lovet 2-4-6 m/s lige i hovedet og en smut op på 8 ......MEN der var på intet tidspunkt mere end 2!!! Fatter det ikke men det var smukt og der var en ægte Trumanhimmel hvor alt glider sammen. Ret magisk - både oplevelsen og at nogen holdt hånden over mig og min krop så den kunne holde til mere. Tak for det!
Der var byfest i Bønnerup og det kunne høres langt væk - efter at der havde været helt HELT stille det meste af krydset. Der blev spillet live "må man ta hunde med sig ind i himlen" "smoke on the water" "sikken fest vi har haft" "I'm leaving on a jetplane" - alle uden lift's ...jeg gættede på Sussi og Leo - der lød som en god fest på folks hujen ....mange km ud.
Her i Grenå har der været beachparty og der er skrald og telte alle vegne - rart at jeg missede det og får stranden næsten for mig selv. Har spurgt Mille om en gang beachvolley men hun sover allerede. Håber også jeg sover igennem i nat - der skulle være en chance :-)
Ps Vi er ikke alene !!!! Tomas og Anders startede i mandags og kan følges på vandtro.dk
Alle gode ønsker for dem!!